Sikkerhedsskilte
På mange arbejdspladser er sikkerhedsskiltning af essentiel karakter. En gennemført og korrekt skiltning kan ofte afværge ulykker, ligesom den skaber tryghed for såvel medarbejdere som besøgende. Et af de mest velkendte sikkerhedsskilte er det grønne “EXIT”-skilt, der med sin hvide pil viser hen til nærmeste udgang/ nødudgang. Behovet for skiltning varierer dog fra arbejdsplads til arbejdsplads: Nogle steder skal der informeres om krav på hjelm eller høreværn, mens der andre steder skal vejledes om farlige kemikalier. Fælles for alle former for sikkerhedsskiltning er dog, at den skal overholde en række krav og regler. Hos Lund Skilte har vi stor erfaring i produktion af sikkerhedsskiltning, og vi yder gerne vejledning i korrekt opsætning, materialevalg og lignende.