Certificeringer

Achilles JQS Certificering

Olie- og gasbranchen er et vigtigt område for vor virksomhed. Vi er leverandør til nogle af landets største virksomheder indenfor branchen, og der stilles store krav til vores produkters kvalitet, når vi leverer til disse, da der ikke er plads til fejl på deres installationer.

Derfor er det en stor glæde for os at have opnået certificering igennem Achilles, som er en af branchens vigtigste certificerings-institutioner. Med denne certificering håber vi på at kunne udbygge vores ledende position indenfor skilteløsninger til offshore og onshore olie- og gasselskaber.

Vi har med vor certificering som Achilles Joint Qualification System-leverandør bevist, at vi tager vore kunders krav til kvalitet og dokumentation meget alvorligt. Det er kun et fåtal af danske skiltevirksomheder, som har opnået denne certificering.

Læs mere om Achilles JQS her

3M - Goldpartner

Som en af få danske skiltevirksomheder er Lund Skilte A/S et 3M MCS Certified Company. Det betyder at 3M har MCS certificeret vores udstyr, samt trænet samtlige af vores medarbejdere i brug af 3Ms produkter. Det giver os indgående kendskab til fremstillingsmetoder, folier, klæbere og montering samt gør os i stand til at yde kompetent og professionel rådgivning på alle vore 3M produkter.

Gennem 3M MCS garantiprogram giver Lund Skilte dig to trygge garantiniveauer:

3M MCS Garanti er den første og stadig den stærkeste garanti inden for industrien – den giver ro i sindet hos de brugere, som kræver optimal præstation af dekorationen i dens levetid. 3M erstatter nettoomkostninger i forbindelse med en godkendt reklamation på op til tre gange af omkostningerne for materialekøb fra 3M.

3M Performance garanti udviklet til kunder og producenter, som laver digitalprint på 3M’s materialer i 3M-godkendte printere med printerproducentens farver. 3M Performance garanti indgår ikke i 3M MCS Garantiprogram, men erstatter nettoomkostningerne i forbindelse med godkendt reklamation op til to gange omkostningerne for materialekøb fra 3M. 3M Performance garanti erstatter ikke reklamationer, som opstår som følge af printblæk, såsom f.eks. falmede farver.

Ønsker du at vide mere om Lund Skilte’s 3M MCS garantiprogram er du velkommen til at kontakte os pr. email eller på telefon 7513 1400.

Besøg også 3M Danmark på dette link.